Tusindvis af kolonihaver skal lovliggøres – Uenighed ender i retten
Omkring 3.500 havelodder fordelt på 41 kolonihaveforeninger i København er omfattet af en omfattende lovliggørelse. Men Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet er uenige om, hvem der har ansvaret for blandt andet brandsikringen. Nu skal spørgsmålet afgøres ved domstolene.
En omfattende proces med at lovliggøre kolonihavebyggeri i København er stødt på en principiel uenighed mellem Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet. Lovliggørelsen omfatter 41 haveforeninger med omkring 3.500 havelodder. Det drejer sig om 39 varige kolonihaveforeninger, der også skal kloakeres, samt to ikke-varige foreninger.
Fælles for dem er, at Københavns Kommune ejer jorden, og at der må overnattes i haverne fra 1. april til 31. oktober.
Brandsikkerheden er central
Ifølge Københavns Kommune er formålet med lovliggørelsen at bringe byggeriet i overensstemmelse med gældende regler og samtidig sikre, at kolonihaverne er forsvarlige at opholde sig i. En væsentlig del af arbejdet handler om brandsikkerhed.
Brandvæsnet skal blandt andet kunne komme frem til de enkelte kolonihavehuse, og bebyggelsen skal være indrettet, så risikoen for, at en brand spreder sig fra ét hus til et andet, begrænses.
Hvem skal betale?
Københavns Borgerrepræsentation vedtog i marts 2021 en proces, der ifølge kommunen skulle gøre lovliggørelsen så lidt indgribende som muligt for kolonisterne.
Kommunens model indebærer blandt andet, at haveforeningerne skal stå for og finansiere den fysiske brandsikring af deres byggeri. Det er netop her, en af de store uenigheder ligger.
Kolonihaveforbundet er ikke enig med kommunen i, at ansvaret og udgifterne kan placeres hos forbundet og haveforeningerne på den måde, kommunen lægger op til.
Kolonihaveforbundet har tidligere fremhævet, at der efter forbundets opfattelse eksisterer en ældre aftale eller dispensation vedrørende byggeri fra før 1992. Kommunen og forbundet er derfor uenige om det juridiske grundlag for at kræve dette byggeri lovliggjort og brandsikret efter den model, kommunen har valgt.
To foreninger skal danne grundlag
Efter flere års drøftelser skal spørgsmålet nu afklares juridisk. Københavns Kommune har varslet påbud om lovliggørelse af bebyggelse i Haveforeningen Røde Mellemvej og Haveforeningen Vestereng.
Det fremgår af et kommunalt notat fra Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen. De to sager skal danne grundlag for den retlige afklaring af, hvem der har pligten til at lovliggøre og brandsikre byggeriet.
Påbuddene bliver rettet mod Københavns Ejendomme, som ejer jorden, hvorefter kravene føres videre til Kolonihaveforbundet med henvisning til lejekontrakterne.
Kolonihaveforbundet har ifølge kommunen meddelt, at forbundet ikke vil efterkomme kravet. Dermed er planen, at spørgsmålet skal prøves ved Københavns Byret.
Dom i 2027 eller 2028
Københavns Kommune forventer, at byretten kan afsige dom i løbet af 2027 eller 2028. Derefter vil begge parter have mulighed for at anke sagen til landsretten.
Det betyder samtidig, at den oprindelige tidsplan for den samlede lovliggørelse ikke længere holder.
Arbejdet skulle efter den tidligere plan have været afsluttet inden udgangen af 2027, men det er ikke længere realistisk. Der skal derfor politisk fastsættes en ny frist.
Den model, Borgerrepræsentationen godkendte i 2021, indeholder flere elementer, som skulle gøre processen enklere. Blandt andet er planen, at eksisterende byggeri ikke skal gennem en almindelig individuel byggeansøgning, hvis betingelserne for den samlede lovliggørelse bliver opfyldt.
Københavns Ejendomme skal opmåle byggeriet og sørge for, at matrikelgrænserne bliver reguleret. Certificerede brandrådgivere skal derefter udarbejde brandsikringsplaner for de enkelte foreninger.
Efter kommunens model skal haveforeningerne herefter gennemføre og finansiere de nødvendige fysiske brandsikringstiltag. Når lovliggørelsen er gennemført, er planen desuden, at kommunen tinglyser deklarationer for de enkelte foreninger. Det skal blandt andet betyde, at fremtidigt byggeri og ombygninger i vidt omfang kan håndteres uden almindelige byggetilladelser.
Om modellen fra 2021 i sidste ende bliver den løsning, der anvendes, afhænger nu af retssagen og den efterfølgende dialog mellem Københavns Kommune og Kolonihaveforbundet.
For de omkring 3.500 berørte havelodder er der derfor fortsat usikkerhed om både tidsplanen og det endelige ansvar for brandsikringen.