Når man går gennem en kolonihaveforening en sommerdag, er det let at lægge mærke til blomsterne, de små huse, hækkene og de velholdte fællesarealer. Det man sjældnere ser, er de mange timers frivilligt arbejde, der ligger bag.
For kolonihaver fungerer ikke af sig selv. Bag de grønne gange står bestyrelser, udvalg og almindelige medlemmer, som bruger fritid på alt fra regnskaber, medlemslister og lejekontrakter til græsslåning, arbejdsdage, arrangementer og vedligeholdelse. Meget af det foregår uden den store opmærksomhed, men er helt afgørende for, at en haveforening kan fungere i hverdagen.
En lille forening kan have mange opgaver
Selv en forholdsvis lille kolonihaveforening kan have en lang række opgaver, der skal løses året rundt. Der skal holdes styr på økonomi, vedtægter, medlemmer, fællesarealer og praktiske problemer, og der skal ofte være kontakt til kommune, jordejer, forsyningsselskaber eller andre myndigheder.
Bestyrelsesarbejdet foregår typisk i fritiden, om aftenen eller i weekenderne. Der skal forberedes møder, besvares henvendelser, følges op på beslutninger og måske håndteres uenigheder mellem medlemmer. Samtidig er der de helt konkrete opgaver ude i foreningen. Veje og stier skal være farbare, fællesarealer skal passes, affald skal håndteres, fællesbygninger skal vedligeholdes, og når noget går i stykker, skal nogen tage sig af det.
I mange foreninger er det de samme relativt få personer, der år efter år tager en stor del af ansvaret. Det er sjældent det, man forbinder med kolonihaveliv, når solen skinner og kaffen står på terrassebordet, men uden den indsats ville hverdagen hurtigt se anderledes ud.
Arbejdsdagen er mere end bare arbejde
Fælles arbejdsdage er stadig en vigtig tradition i mange kolonihaveforeninger. Her bliver der klippet hæk, malet, repareret, ryddet op, kørt haveaffald væk eller gjort fællesområder klar til en ny sæson. Nogle steder er arbejdsdagene organiseret efter faste hold, mens andre samler medlemmerne nogle få gange om året til større fælles indsatser.
Det praktiske resultat er naturligvis vigtigt, men arbejdsdagene har også en anden funktion. De får medlemmerne ud af deres egne haver og ind i det fælles rum. Her møder man måske naboen fra den anden ende af foreningen, som man ellers kun hilser på gennem hækken, og nye medlemmer får mulighed for at lære både området og de øvrige kolonister at kende.
På den måde bliver frivilligt arbejde også en del af det sociale liv. Når man har brugt en formiddag på at male fælleshuset, rydde langs en sti eller gøre klar til sommerfest, opstår der ofte et fællesskab omkring selve opgaven.
Det sociale liv kræver også frivillige hænder
Sommerfester, plantebyttedage, loppemarkeder, høstfester, fællesspisninger, julearrangementer og andre aktiviteter dukker heller ikke op af sig selv. Bag næsten hvert arrangement står medlemmer, der har planlagt, købt ind, sat borde op, bagt kage, lavet plakater, stået i baren eller ryddet op bagefter.
Det er ofte netop de arrangementer, der bliver husket som noget af det særlige ved at være en del af en kolonihaveforening. De skaber møder mellem mennesker, som ellers måske bare ville passe hver deres have, og de kan være med til at gøre forskellen mellem et område med mange individuelle haver og et egentligt foreningsfællesskab.
Men det kræver, at nogen tager initiativet. Nogen skal være den første til at foreslå arrangementet, nogen skal tage ansvaret, og nogen skal møde op, når stolene skal bæres på plads igen bagefter.
De frivillige er også med til at udvikle kolonihaverne
I mange foreninger handler frivilligheden i dag om mere end at holde græsset nede og fælleshuset ved lige. Rundt omkring arbejdes der med biodiversitet, fælles køkkenhaver, regnvandsløsninger, insekthoteller, blomsterområder og nye grønne fællesarealer. Andre steder bliver gamle fælleshuse renoveret, nye mødesteder etableret eller adgangsforhold forbedret, så flere kan deltage i foreningslivet.
Dermed er de frivillige ikke kun med til at bevare kolonihaven, som den allerede er. De er også med til at forme den måde, kolonihaveforeningerne udvikler sig på. Nye idéer bliver ofte født blandt medlemmerne selv, og når de bliver ført ud i livet, sker det ofte gennem frivilligt arbejde.
Det kan være et nyt område med vilde blomster, en legeplads, en fælles terrasse, en plantebyttedag eller en større renovering. Projekterne kan være meget forskellige, men fælles for dem er, at de kræver mennesker, der er villige til at bruge tid på noget, som ikke kun gavner deres egen havelod.
Bestyrelsesarbejdet bliver mere krævende
Samtidig er den administrative del af foreningslivet blevet en stadig større opgave mange steder. Regler om byggeri, affald, vand, kloakering, persondata, forsikringer og kommunale krav betyder, at bestyrelser i dag kan stå med opgaver, som kræver både tid og indsigt.
Når der kommer nye regler eller krav fra myndighederne, er det ofte bestyrelsen, der skal sætte sig ind i dem og forklare dem videre til medlemmerne. Og når der opstår tvivl eller uenighed, er det ofte også bestyrelsen, der står i første række.
Det gør frivilligheden anderledes end tidligere. Det handler fortsat om fællesskab og praktiske opgaver, men i mange foreninger kræver det også mere administration og mere ansvar.
Netop derfor bliver spørgsmålet om, hvem der vil tage over, når de nuværende frivillige stopper, vigtigt. Mange foreninger er afhængige af, at nye medlemmer på et tidspunkt træder frem og tager deres del af ansvaret.
Det bliver først synligt, når nogen stopper
Det særlige ved frivilligt arbejde er, at det ofte først bliver synligt, når det ikke længere bliver gjort. Når fællesarealerne er pæne, arrangementerne fungerer, regnskabet stemmer, og medlemmernes henvendelser bliver besvaret, tænker de færreste over, hvor mange timer der ligger bag.
Men hvis ingen klipper fællesarealet, arrangerer arbejdsdagen, holder styr på økonomien eller tager telefonen, bliver konsekvenserne hurtigt tydelige. Det samme gælder, hvis ingen har lyst til at stille op til bestyrelsen eller tage ansvar for de aktiviteter, der binder foreningen sammen.
Derfor er historien om de danske kolonihaver også historien om de mange mennesker, der hvert år bruger deres fritid på noget, de ikke får løn for. De gør det ikke kun for deres egen have, men for hele det område og fællesskab, de er en del af.
Når man ser en veldrevet kolonihaveforening med grønne fællesarealer, et aktivt fælleshus og arrangementer gennem sæsonen, er det derfor værd at huske, at der næsten altid står frivillige bag.
Det er måske ikke den del af kolonihavelivet, der fylder mest på billederne. Men uden den ville meget af det, vi forbinder med kolonihaver, ganske enkelt ikke fungere.